
Ekstra komfort i bymidten
Med en høj lasteevne og en bred vifte af ekstraudstyr er det med CityFlex® 204 Comfort nemt at indtage bymidten. Med ekstraudstyret løses opgaverne hurtigt og uden hindringer for trafik og sikkerhed.

Størrelsen gør det nemt at operere på områder, hvor store anlæg er udfordrede

Gennemtænkte løsninger og ekstra udstyr giver meget bedre komfort i hverdagen

Med ekstra kraft og ekstra udstyr løses opgaver nemt uden hindringer for trafik

Øg rækkevidden og opnå bedre resultater med både større spulepumpe og hotbox

Gennemtænkt til hverdagen
Med CityFlex® 204 Comfort får du ekstra komfort i en hård hverdag. Med ekstraudstyr som blandt andet kegleholder, slangehylder og ekstra opbevaringsplads er du sikker på, at du altid har det nødvendige grej på lokationen. Under kørsel kan du endvidere vide dig sikker på, at dit udstyr er forsvarligt opbevaret - for din og dine medtrafikanters sikkerhed.

Kom nemt rundt
Takket være størrelsen er det med CityFlex® 204 nemt at komme rundt i bymidtens smalle gader. Men også på fabriksområder, hvor der er behov for at bevæge sig mellem bygninger og måske køre inde i en hal, kommer CityFlex® 204 til sin ret. Og med en imponerende lasteevne og en god brændstoføkonomi, er der helt kontante fordele ved at bruge et fleksibelt slamsugeranlæg.

Nem og sikker opbevaring
CityFlex® 204 Comfort er indbegrebet af fleksibilitet i hverdagen. Med jalousiskabe åbnes og lukkes opbevaringsskabe hurtigt og nemt. Skabene er udstyret med lås, så tilbehør og andet kan låses inde. Det nedsætter ikke alene risikoen for indbrud, men det øger endvidere sikkerheden under kørsel med slamsugeren.

Nem kontrol og hurtigt videre
Med fjernbetjeningen og kontrolpanelet får du intuitiv kontrol af slamsugeren. Den fuldautomatiske styring på CityFlex® 204 Comfort styrer blandt andet transportventilen, så den automatisk lukkes, når kraftudtaget kobles fra. Sammen med de mange andre funktioner kan du komme hurtig videre til næste opgave uden at skulle foretage manuelt arbejde.

HVORFOR GÅ PÅ KOMPROMIS?
Med en slamsuger fra Hvidtved Larsen går du ikke på kompromis. Hverken med arbejdsforhold for slamsugeroperatørerne, tilgængelighed af komponenter, kvalitet, effektivitet, miljøhensyn eller service. Vores mål er at skabe den bedste kundeoplevelse ved at tilbyde det bedste produkt og den bedste service.

SE DEN LIVE!
Nogle gange er den bedste måde at opleve et produkt ved at prøve at bruge det. Hos Hvidtved Larsen kan du booke en demonstration for at få en bedre fornemmelse af produktet. Kontakt din lokale salgs- og servicestation i dag for at bestille en demostration.
Et smut i slamsugerbiffen
Kender du det, når man gerne lige vil se lidt mere? Komme lidt tættere på? Klik på videoen neden for og sug en oplevelse i absolut særklasse til dig, når vi præsenterer CityFlex® 204.

